Bliv klogerepå Feng Shui
Bliv klogere
på Feng Shui
- Hvis "rod" i livet giver dig utilpashed og frustration, hvis dit fysiske rod stjæler din opmærksomhed og dit overblik, eller hvis dit indre rod fratager dig glæden og spontaniteten, så kan dette foredrag give indblik i Feng Shuiens verden og måske være med til at åbne dine øjne for, hvordan du kan gøre noget ved det.
Foredragsholderen Alette Gundelach Hoffmeyer, Kgs. Lyngby, der er uddannet Feng Shui-konsulent fra Feng Shui-skolen. kommer ind på Chi (energi ), yin / yang (komplementære størrelser, hvor Yin er de passive kvaliteter og Yang de aktive ) , de fem elementer (jord, vand, ild, træ og metal) de ni livsmåder (karriere og arbejde, hjælpsomme mennesker og rejser, selvindsigt og visdom, helbred og familie, center, børn og kreativitet, rigdom og velstand, berømmelse og anerkendelse, samt kærlighed og parforhold)og andre af de vigtigste principper i Feng Shui. Det hele krydres med eksempler og relationer til det virkelige liv.
