lokalavisen assens
To gymnasier på eventyr

To gymnasier
på eventyr

Annonce:

Bedemanden Frede Sørensen

Hos os er de efterladte i centrum!

Kristine Langager Jensen (tv) og Cecilie Dupont Larsen løb sidste år Eventyrløb sammen med Vestfyns Gymnasium. I år er gymnasiet og Vestfyns Handelsgymnasium gået sammen om at stille med en løbedelegation til motionsløbet.
Løb skal skabe fælles kultur mellem handelsskole og gymnasium
Af Christen Seerup

glamsbjerg: Vestfyns Gymnasium og Vestfyns Handelsgymnasium drager sammen på eventyr, når Danmarks største motionsløb, Eventyrløbet, skydes i gang Kristi Himmelfartsdag.

Sidste år forsøgte Vestfyns Gymnasium at samle nogle elever og lærere til et fælles løbehold til Eventyrløbet.

Med langt over hundrede deltagende elever og lærere blev projektet en kæmpe succes.

I år er handelsgymnasiet, der fysisk deler lokaler med Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg, med i projektet.

- Selv om eleverne går på hvert sit gymnasium, forsøger vi med et projekt som dette at skabe mulighederne for, at eleverne kan mødes på tværs, fortæller Lone Hollmann, der igen i år er med til at arrangere løbet for den vestfynske gymnasiedelegation.

På handelsgymnasiet er Klavs Eggert tovholder.

- For det første vil vi gerne forsøge at skabe en fælles kultur blandt eleverne. Vi skal nedbryde fordommene mellem de to gymnasier, og så skal det selvfølgelig være in at leve sundt og dyrke motion, siger han.

Igen i år stiller gymnasiet med over hundrede deltagere, mens handelsgymnasiet har tilmeldt 24 elever og tre lærere.

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30