lokalavisen assens
Actiondag på Pilehaveskolen

Actiondag på
Pilehaveskolen

Annonce:

Erhvervsrengøring.

Alle typer for rengøring - vi dækker overalt på fyn!

Der var sjov for både stor og lille da Pilehaveskolen havde actiondag. (
Foto: Jesper Kryger)
Penge fra Giro 413 blev brugt til elever på specialskole
Af Jesper Kryger

assens: Alle der søndag eftermiddag berørte matriklen på Pilehaveskolen i Assens blev med det samme smittet med store smil og varme kinder.

Omtrent 150 børn og voksne indtog hele skolen til den store familiedag, der stod i aktiviteternes tegn.

Der blev i fire timer hoppet i hoppeborg, grinet og sunget sammen med medarrangør Palle Krappe, danset mavedans, og danset rundt med pon pon’er og tusindvis af tørklæder.
Actiondag på Pilehaveskolen

Og selv om sommeren er over os, var det tillige muligt at snuppe sig en kælketur på et helt specielt kælkenet.

Alle blev rørt på en sjov og anderledes måde og Pilehavens elever kunne med stolthed vise deres forældre og søskende, hvordan det er at være elev på en helt speciel og dejlig skole.

Flere sponsorer havde gjort det storslåede arrangement muligt.

Giro 413 havde sponsoreret Palle Krabbe og hans udstyr.

Flemløse Sparekasse havde sponsoreret hoppeborg, mens Delicante i Haarby havde foræret slush ice.

Og en pædagog fra fritidsordningen stod og bagte pandekager hele eftermiddagen.

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30