Ebberupsølbrygger
Ebberups
ølbrygger
Annonce:
Årsringen 2012
Designet af Guldsmeden i Glamsbjerg.
Fås nu også hos Ur Studio i Rosengårdcentret.
Lars Bæk fortæller om øl i Ebberup lørdag aften.
Foto: Robert Wengler
Ølsmagning med brygmester Jacob Medicis produkter lørdag aften
ebberup: Ebberup har noget de fleste andre byer må spejde forgæves efter:En ægte brygmester, der mestrer håndværket med at brygge god øl.
Han hedder Jacob Medici - og selv om hans efternavn stammer fra Italien, så er han pæredansk.
Og så har han næsten 20 års erfaring inden for bryggeribranchen.
Øllet blev han skæbne allerede som 20-årig, da han fik et sommerferiejob på Bryggeriet Vestfyen i Assens.
Her blev han hængende i 18 år, inden han sidste år besluttede sig for at starte sin egen virksomhed - Medicibeers - der producerer og sælger forskellige øltyper under navnet Jacobs.
På lørdag bliver der lejlighed til at smage på nogle af Jacob Medicis specialøl fra fad umiddelbart inden, at der serveres helstegt pattegris i teltet på sportspladsen.
Her vil en anden af egnens store ølentusiaster, Lars Bæk fra Assens, fortælle om de forskeligge øls historie - og han har også lovet at medbringe et udvalg af Bryggeriet Refsvindiges udsøgte produkter til ølsmagningen.
Pattegrisen er i øvrigt skænket af Carsten Flædekær og det hele koster 70 kroner.
