Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
Vissenbjerg: De såkaldte 'Syngedrenge' fra Assens kan høres i Vissenbjerg Kirke torsdag aften den 10. februar, hvor der er Evensong på programmet.

Ved denne gudstjenesteform efter engelsk forbillede er liturgien nøje forbundet med korets meget aktive medvirken.

Ind- og udgangsprocessionen danner en smuk og højtidelig ramme.

I løbet af gudstjenesten fremføres motetter, Davidpsalmer og vekselsange og bønner.

Centralt står de to store nytestamentlige lovsange, Magnificat og Nunc dimittis, henholdsvis Maria´s og Simeons lovsang.

I mellem korsatserne er der bibelske læsninger og fællessalmer.

Syngedrengene ved Vor Frue Kirke i Assens har eksisteret uafbrudt siden 1856 og nærmer sig således korets 150-års jubilæum.Koret består af 18 drengesopraner og 16

unge og voksne herrestemmer.

Tilbage i 1970-erne var koret, under ledelse af Henning Wesch, meget aktivt, med mange rejser i ind- og udland.

Siden Finn Pedersen overtog stillingen som organist og kantor ved Vor Frue Kirke i december 1999 er der igen fuld gang i korets aktiviteter. Syngedrengene giver ca. 20 koncerter om året rundt omkring på Fyn og lejlighedsvis på kortere ture til andre dele

af Danmark. Hvert andet år rejser Syngedrengene på tourné til udlandet og har senest været i Irland og Tjekkiet. Denne sommer går turen til Rio de Janeiro i Brasilien. Læs hele Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis på mitfyn.dk Prøv Fyens Stiftstidende eller Fyns Amts Avis GRATIS i 21 dage
kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70
Nyhedsbrev