lokalavisen assens

Glædelig
jul og
godt nytår

Annonce:

Vi vil ha dig på vandet!

Båd & Motor web-shoppen. De bedste og billigeste priser!

Glædelig jul og godt nytår
76-årige Else Rasmussen har hundredevis af gamle jule- og nytårskort i sine gemmer. Mange af kortene er fra begyndelsen af 1900-tallet og emmer af nostalgi og romantik. Skal man tro kortene, så var julen i gamle dage altid hvid.
Foto: Peter Leth-Larsen
Af Henning Frandsen

assens: "En glædelig Jul og et godt Nytaar ønskes eder begge to og dine Forældre af

Frederik og Inger Hedvig Pløger".

Navneordene, der staves med stort, og "aa" i stedet for "å" og "eder" i stedet for "I", fortæller, at julehilsenen må have mange år på bagen, men ellers er både form og indhold, såmænd ikke så meget anderledes end nutidens julekort, hvor "glædelig jul" og "godt nytår" er en standard-vendinger.
Glædelig jul og godt nytår

Postkortet med den citerede hilsen stammer fra 1924 og var stilet til Johannes Pløger i Turup.

Johannes og Johanne Pløger fik mange postkort, og det gjorde Ane og Peder Pedersen også, fortæller Else Rasmussen, der har rundet de 76 år.

Else Rasmussen har nemlig overtaget samlingen af gamle postkort fra sine forældre og bedsteforældre.

Og hvem var så Peder Pedersen.
Glædelig jul og godt nytår

- Han blev aldrig kaldt andet en Pe’r Fra’s, fordi han hed Franz Peder, fortæller Else Rasmussen, der i dag bor i Assens, men selvsagt stammer fra Turup, og det var også i barndomshjemmet, hun slog sig ned i, da hun i 1954 var blevet gift med Peder "Post" Rasmussen.

Hvad ordene ikke fortæller særlig tydeligt, er til gengæld helt åbenbart, når man kigger på julekortetens forsider, nemlig at de er rigtig gamle.
Glædelig jul og godt nytår

- De ældste er fra begyndelsen af 1900-tallet, dengang skulle der et femøres frimærke på, fortæller Else Rasmussen.

Moden forandrer sig som bekendt hele tiden, og det slår igennem på kortenene, uanset om kunstneren har tegnet nisser eller menneskebørn.

Og så er der jo bilerne, hestene og kanerne, jo de gamle julekort fortæller skam Danmarkshistorie.

Else Rasmussens samling er stor, og så kunne den endda have været meget større.
Glædelig jul og godt nytår

- Jeg lånte engang nogle af dem ud, og dem har jeg ikke fået tilbage. Og jeg kan simpelthen ikke huske, hvem det var, der lånte dem, siger Else Rasmussen.

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30