EM i floorballtil Assens
EM i floorball
til Assens
Annonce:
BRAVIDA
EL, VVS og VENTILATION
Hvad er floorball? Det kan man se, når B-mesterskaberne i denne sportsgren afvikles i Assenshallerne i efterårsferien. (Arkivfoto)
Foto: Andreas Bang Kirkegaard
Assenshallerne lægger gulv til mesterskaberne i uge 42
assens: Efter en intens budfase op mod jul har den internationale komité for goalball tildelt Danmark værtskabet for B-europamesterskaberne for herrer. B-EM er kvalifikationsturnering til A-EM 2011, som måske også lander på dansk grund.Assens Hallerne skal i uge 42 lægge gulv til 10 europæiske goalballholds kamp om fire ledige pladser til A-EM i 2011.
Blandt de 10 hold er det danske herrelandshold bestående af en flok toptrænede men meget svagtseende atleter.
Herrelandsholdet kan uden tvivl udnytte hjemmebanefordelen i sine bestræbelser på kvalifikation, og Dansk Handicap Idræts-Forbund kan forhåbentlig udnytte et velafviklet arrangement i Assens til at overbevise den internationale komité om, at også A-EM skal løbe af stablen i Danmark.
Lokal opbakning
Dansk Handicap Idræts-Forbund, der arrangerer selve mesterskaberne, er glade for den åbenhed og samarbejdsvillighed, Assens Kommune og Sport Event Fyn har lagt i budfasen.- Den positive og åbne tilgang fra Assens Kommune har helt sikkert været medvirkende til, at vi har kunnet tiltrække B-EM 2010 for næsen af Israel, der var den anden ansøgernation, siger Gregers Lehrmann Bruun, elitekonsulent i DHIF.
- Vi glæder os derfor meget til det kommende lokale samarbejde omkring planlægningen og gennemførelsen, og jeg er sikker på, at turneringen med den lokale opbakning vil blive en stor succes både på og uden for banen.
