lokalavisen assens

Læggekartofler
tidligt i handelen

KARTOFLER: Hvis tidlige kartofler er et hit i familien, så er det snart tid at lægge kartoflerne til forspiring, for selv om det endnu er vinter, så bliver dagene længere og forspiringen kan sættes i gang.

Ved at lægge kartoflerne til forspiring, får læggekartoflerne en god start, når de skal i jorden til foråret.

I år kan læggekartoflerne skaffes særlig tidligt, idet butikskæden Land & Fritid og kartoffelproducenten Danespo har etableret et nyt samarbejde, så de første læggekartofler er klar i butikkerne allerede nu.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra den Land & Fritid, der har 52 butikker over hele landet.

Det er bl.a. sorten Solist, som bliver transporteret i frostsikret tilstand i bast og pap til Land & Fritid-butikkerne, hvor de ligger klar til de inkarnerede kartoffeldyrkere.

Det efterhånden traditionsrige Danmarksmesterskab i at dyrke frilandskartofler afholdes i år for 12. år i træk og arrangeres af Danmarks Kartoffelråd, som allerede i slutningen af april eller begyndelsen af maj kårer Danmarksmesteren, som ud over den fine titel af Danmarksmester også får æren af at levere de første kartofler til kongehuset.

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30