Parisiskstemningi biffen
Parisisk
stemning
i biffen
Duo Rosinante underholdt ved biograf- og modeaftenen i Glamsbjerg Biograf (Privatfoto)
Flere end 50 havde fundet vej til biograffoyeren med udstillinger fra byens modebutikker.
Der var tøj, tasker og sko fra Step-In, Mrs. Bond og Zjoos, og Matas præsenterede dufte. Det sidste skrig i negledekorationer blev også vist frem, og mens folk cirklede rundt og så på alle herlighederne, serverede biografen en let og frisk drink med blandt andet hyldeblomstsaft.
Derefter var der filmforevisning af den charmerende "Coco før Chanel" hvor publikum fik et godt indtryk af, hvor revolutionerende modeskaberen Chanel var for den tids mode.
Medens filmen spillede, blev der dækket op til en lille buffet med lammekølle, hjemmelavede salater, hjemmebagt brød mm. Duoen Rosinante spillede op med franske kærlighedssange og leverede ægte parisisk stemning.
