kundeservice
02. februar 2010 04:00 -

Send artiklen Tina Lund besøgte Glamsbjerg Rideklub til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:
Tina Lund besøgte Glamsbjerg Rideklub

Tina Lund besøgte Glamsbjerg Rideklub

Af Søren Plovgaard

glamsbjerg: Springrytteren og kendissen Tina Lund besøgte Glamsbjerg Rideklub i lørdags.

30 forventningsfulde ryttere var mødt op til begivenheden hos rideklubben, hvor Tina Lund holdt kursus for de hesteglade deltagere.

- Stemningen var god hele dagen, og alle ryttere gjorde det super godt, fortæller underviser Sarah Jylland fra Glamsbjerg Rideklub.


Også Tina Lund var begejstret for standarden blandt kursisterne.

Efter den sportslige del af arrangementet var der lejlighed til at få Tina Lunds autograf, mens ridehuset blev ryddet og klargjort til foredrag.

Her fortalte Tina Lund om hendes hverdag, der begynder klokken 7.30, hvor hun starter med at ride seks-otte heste inden middag.

Mange kender Tina Lund fra udsendelser i tv.

Men Tina Lund fortalte, at alt det med fester, modeshows og kærester slet ikke er så stor del af hendes liv, som man kan få indtryk af gennem fjernsynsprogrammerne.

- Hun er en fantastisk jordnær person, som tøserne bare forelskede sig i med det samme, fortæller Sarah Jylland.

Glamsbjerg Rideklub satser i øvrigt på at se Tina Lund til et nyt arrangement til sommer, hvor hun skal se, hvor meget rideklubbens medlemmer har udviklet sig i mellemtiden.

Arrangementet var blevet en realitet gennem støtte fra Vestfyns Bank.
Tina Lund besøgte Glamsbjerg Rideklub
Nathalie og Fie var blandt de yngste medlemmer, som blev undervist af springrytteren Tina Lund. (Privatfoto)


flexblock