lokalavisen assens

Vi du også gerne
have en ny regering?

Af Rigmor Rasmussen, formand for Socialdemokraterne i Tommerup, skriver:

Socialdemokraterne i Tommerup holder generalforsamling onsdag den 10. februar kl. 19 i Rytterskolen i Brylle.

Foreningen holder medlemstallet på godt 80 og plejer at se cirka 25 til generalforsamlingen.

Vi så selvfølgelig gerne mange flere medlemmer møde op og give deres besyv med om foreningens og byrådspolitikernes virke.

Men vi sætter også pris på, at når det virkelig gælder, som her i valgkampen, så kan vi hurtigt samle en flok engagerede og arbejdsomme socialdemokrater i diverse arbejdshold.

Nogle har klæbet og opsat plakater eller siddet på valgsted, andre har været på gaden i deres røde jakker, gået fra dør til dør, delt roser, kakao, rundstykker eller røde pølser ud. Alt det gav et godt resultat, vi fik alle vore kandidater valgt. Jeg ved, de gør, hvad de kan, for at leve op til tilliden.

Nu vil vi gerne have en ny regering!

Men, men, selv om vi når langt, og det gik godt med varme hjerter og røde jakker, så vinder vi ikke næste valgkamp med det alene. Der skal også kroner og øre til.

Socialdemokraterne modtager ikke så mange tilskud udefra, som førhen. Og har kun en meget lille brøkdel af den økonomi, som de borgerlige partier kan præstere, til rådighed.

Derfor er vi nødsaget til igen at opfordre borgerne til at melde sig ind i vort parti, enten på www.socialdemokraterne.dk eller til undertegnede, og støtte os med et kontingent, for at vi, så snart vi får chancen, kan føre en god valgkamp igen - og få en ny regering.

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30