09. marts 2010 04:00
-
Send artiklen Marineforeningen venter på P524 til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Marineforeningens formand Ole Julsrud aflægger beretning. (
Privatfoto)
Marineforeningen venter på P524
Der var fuldt hus da Assens Marineforening havde sin 96. generalforsamling
assens: Assens Marineforening venter på P524 Nymfen, men ingen ved endnu hvornår byen skal festsmykkes for at tage imod sit nye adoptionsskib.
Det er et af de nye fartøjer i MK II klassen, som er bygget på Fåborg Værft. Det skib, der bliver Assens Kommune og marineforeningens nye adoptionsskib blev den 4. maj 2009 navngivet af daværende forsvarsminister Søren Gade, og det fik navnet "Nymfen".
Det er et af de nye fartøjer i MK II klassen, som er bygget på Fåborg Værft. Det skib, der bliver Assens Kommune og marineforeningens nye adoptionsskib blev den 4. maj 2009 navngivet af daværende forsvarsminister Søren Gade, og det fik navnet "Nymfen".
Vi havde håbet på at adoptionsceremonien kunne finde sted på Peter Willemoes fødselsdag den 11. maj, men det kan desværre ikke passes ind med søværnets aktiviteter, sagde formanden for Assens Marineforening, Ole Julsrud, da foreningen havde sin 96. generalforsamling.
Ole Julsrud oplyste, at det er Assens kommune, der officielt adopterer "Nymfen", men at Marineforeningen har påtaget sig alt det praktiske arbejde i denne sammenhæng, og man har et rigtig godt samarbejde om projektet.
Den årlige generalforsamling var et tilløbsstykke. Marinestuen var stuvende fuld, cirka 60 personer, da Ole Julsrud berettede og man bagefter indtog gule ærter.
En overhaling
I beretningen oplyste formanden, at beretningsåret havde budt på 10 kammeratskabsaftener med spisning, foredrag med Kjeld Hillingsø, quindeaften, fregatskydning, julefrokost, julestue, nytårsmønstring og hele otte søndagsmatineer.Marinestuen har fået en overhaling med ny dørk og maling.
Marineforeningen medvirkede ved afvikling af Fyn Rundt for bevaringsværdige skibe og gennemførte desuden en udflugt til Søfartsmuseet i Hamborg.
Det kommende år byder på flere foredrag, vedligeholdelsesarbejder og det helt store fremtidsprojekt er værtskabet ved sendemandsmødet i 2011, en opgave, som Assens Marineforening påtog sig, da Næstved måtte opgive.
Bestyrelsen fik et nyt medlem, idet Henrik Pelch efter 10 år af helbredsmæssigeårsager måtte træde ud af bestyrelsen.
Nyvalgt blev den netop pensionerede havnefoged Niels Hald Andersen.
Erik Wedel ønskede ikke at fortsætte som kvartermester og i hans sted valgte John Frichmann.
Årets Mariner blev medlemmet med den højeste anciennitet, nemlig Jens Erik Kildemand, der har været medlem af Assens Marineforening i 48 år.