kundeservice
09. marts 2010 04:00 -

Send artiklen Kaffemik og gode historier til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Kaffemik og gode historier

assens: Hvornår, kære læser, har du sidst fået ægte grønlandsk kaffemik.

Aldrig, jamen det tænkte vi nok.

Mandag den 22. marts får du chancen for at mæske dig i kaffemik, når Foreningen Norden Assens Glamsbjerg holder generalforsamling, og polarforskeren Christian Lundager holder foredraget "Med livet som indsats - opdagelsesrejsende i Grønland".


Foredraget byder på gode historier om nogle af de mange opdagelsesrejsende, der gennem tiden har udsat sig selv for forfrysninger og ekstreme betingelser i jagten på at kortlægge Grønland og beskrive den grønlandske kultur.

Både danske og udenlandske grønlandsfarere ,f.eks. Fridtjof Nansen, Robert Peary og Mylius-Erichsen indgår i foredraget, der byder på flotte billeder.

Christian Lundager er uddannet cand.mag. og er ansat i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, hvor han bl.a. skriver artikler til magasinet Polarfronten.

Der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs og bagefter.

Under en pause i foredraget serveres kaffemik, som består af røget grønlandsk kød og fisk med rugbrød samt flere slags grønlandsk kage.

Entreeen, som inkluderer foredrag og kaffemik, er på 100 kroner.

Tilmelding senest den 11. marts Karen Valeur på tlf. 64741070/21442499 eller mail citrocello@post.tele.dk eller til Poul Pedersen på tlf. 64451141/23808675 eller mail papup@privat.dk.

Arrangementet begynder kl. 18.30 og er henlagt til Kirkens Hus i Assens.


flexblock