09. marts 2010 04:00
-
Send artiklen De står model til størrelse 1:87 til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Steen Nielsen fra Haarby er blevet medlem af Vestfyens Modeljernbaneklub. Han har interesseret sig for modelbaner i 40 år. (Fotos: Søren Plovgaard)
Se flere billeder De står model til størrelse 1:87
Vestfyens Modeljernbaneklub holder til i en lille kælder i Assens
Af Søren Plovgaard
assens: DSB-lokomotivet MZ 1420 med fire personvogne holder foran banegården i Baden Baden og venter på afgang.
Men vi er ikke i den tyske delstat Baden-Würtemberg, men i en lille kælder i Østergade 59 i Assens.
assens: DSB-lokomotivet MZ 1420 med fire personvogne holder foran banegården i Baden Baden og venter på afgang.
Men vi er ikke i den tyske delstat Baden-Würtemberg, men i en lille kælder i Østergade 59 i Assens.
2 anbefaler denne artikel
Her har Vestfyens Modeljernbaneklub holdt til siden efteråret 2008.
Fra begyndelsen med blot syv medlemmer.
Men det antal er steget støt med årene, beretter klubbens formand Ulrik Skælbæk fra Faaborg.
Steen Nielsen fra Haarby er en af de personer, der har meldt sig under fanerne i modeljernbaneklubben.
For to år siden gik han over i pensionistrækkerne - og det har levnet ekstra tid og plads for den hobby, som Steen Nielsen har beskæftiget sig med i flere end 40 år.
- Min interesse for tog stammer fra min ungdomstid, hvor jeg boede i København. Jeg kan tydeligt huske, når vi kørte med S-tog og de mange ture på Odsherredbanen, fortæller Steen Nielsen, der har omkring 60 lokomotiver og 300 vogne i sin private samling.
Mekanik og køreplaner
Vestfyens Modeljernbaneklub startede oprindelig i lokaler i det tidligere Haarby Kulturhus.Men med hjælp fra Vestfyns Firmaidræt, som klubben nu er en del af, fik klubben mulighed for at flytte ind i kælderen i Østergade 59.
En af modeljernbaneklubbens visioner er at bygge en udgave af Tommerup-Assens-banen i størrelse 1:87.
Men om det projekt kan realiseres afhænger i følge Ulrik Skælbæk blandt andet af, om der er hænder nok til at bygge huse og andre landskaber.
For selv om alle klubbens medlemmer interesserer sig for modeljernbaner, så er der stor forskel på, hvad de enkelte medlemmer beskæftiger sig mest med.
- Nogen vil bare lege, andre sysler med mekanik, og andre igen synes bare det er skægt at gå op i køreplaner, fortæller Ulrik Skælbæk.
Han bruger selv mellem 1000 og 2000 kroner på sin hobby om måneden.
Fakta

