Jeg må dog nu krybe til bekendelse og indrømme, at de gode intentioner er blevet alt andet end indfriet. Bevares jeg har da løbet og var nået op på at løbe otte kilometer på pæne 43 minutter. Men det barske vintervejr ville ingen ende tage og blev bare værre og værre. Og det havde simpelthen samme effekt på min løbeiver, som kryptonit har på Superman.

Men lige som Superman plejer, er der nu atter samlet kræfter og landevejens rå asfalt skal igen ædes med samme iver, som den flyvende helt kaster blikke efter Louis Lane.

Og heldigvis, fristes jeg til at sige, blev jeg reddet fra det proklamerede halvmaraton i Korup på grund af en gammel bedstemor, der netop den weekend har inviteret til fødselsdag og kroophold. Hun har derfor lige skubbet Superman ned på en andenplads på min superhelteliste.

Men et halvmaraton engang i foråret kommer jeg ikke uden om.