kundeservice
27. juli 2010 04:00 -

Send artiklen Jan J. giver den en skalle til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:
Jan J. giver den en skalle
Jørn Østergaard (t.v.) og Jan Jørgensen får sig en snak. I baggrunden en del af virksomhedens flisesortiment.
Foto: HENNING FRANDSEN.

Jan J. giver den en skalle

Glamsbjerg Fliser og anlæg udvider åbningstiden i august
Glamsbjerg: I august giver Jan Jørgensen den en skalle. Åbningstiden i Glamsbjerg Fliser og Anlæg bliver nemlig udvidet til klokken 9 til 17 alle ugens fem hverdage, hvor der indtil da kun er eftermiddagsåbent.


Til at betjene kunderne med fliser, mørtel, cement, granit, barkflis eller strandsand til sandkassen har han ansat en – kan vist roligt sige – ekspert.

For det er nemlig Jørn Østergaard, som i en 10-årsperiode drev Glamsbjerg Byggeservice. 

Den forretning afhændede han pr. 1. januar, men den nye ejer har indstillet driften, og det ser Jan Jørgensen som en force for sin butik.

- Hvis gør det selv folket eller anlægsgartnere vil have fliser, cement og så videre, er det kun hos mig, man kan få det her i Glamsbjerg, siger han.

Trailerfolket har opdaget Glamsbjerg Fliser og Anlæg, som Jan Jørgensen åbnede den 23. april i år, samtidig med at han fortsatte sin vognmandsvirksomhed.

- Trailerfolket har været en succes. Når de har kørt affald til genbrugspladsen, henter de mørtel eller hvad de nu har brug for hos mig.

Og skal man kun have en eller to trillebørfuld af f.eks. sand, er det for dyrt, at få det kørt ud, selv om Jan Jørgensen da gerne gør det. Kommer man med sin trailer kan man få præcis den mængde, som man ønsker.

- Vi har ikke nogen mindste størrelse, siger Jørn Østergaard.

Udvidelsen af åbningstiden sker på forsøgsbasis i august.


flexblock