kundeservice
27. juli 2010 04:00 -

Send artiklen Et mesterværk af bedrag og mystik til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:
Et mesterværk af bedrag og mystik

Et mesterværk af bedrag og mystik

”Troldmanden” af John Fowles
Af Lene Stautz, bibliotekar, AssensBibliotekerne

Hovedpersonen Nicholas Urfe, træt af sit overfladiske liv, sine tilfældige småjobs og småforelskelser, forlader England for at blive kostskolelærer på den lille græske ø Phraxos

På øen kommer Nicholas i forbindelse med en excentrisk rigmand, Maurice Conchis, og denne mand repræsenterer alt, hvad Nicholas har drømt om af eventyr og mystik.


Maurice Conchis har tilsyneladende, af kedsomhed måske, udset Nicolas til at være det absolutte midtpunkt i et gigantisk iscenesat drama.

Conchis er herskeren i sit lille univers, han nyder legen, magtudøvelsen som troldmanden i de eventyr, vi alle kender. Sammen med de forførende tvillingesøstre Julie og June, som han har boende hos sig, opfører han små amatørskuespil for Nicholas, udsætter ham for practical jokes, aflytter hans samtaler, lyver for ham og skræmmer ham.

Ind imellem fortæller Conchis Nicholas sin livshistorie, ofte stærkt dramatiske og handlingsmættede beretninger, hvis svage forhold til sandheden efterhånden bliver mere og mere åbenbart for Nicholas.

Det begynder at gå op for Nicholas, at han ikke blot er tilskuer til et spil, men spillets hovedperson, og at hensigten er at vise ham illusionernes farlige magt gennem en nøje iscenesat forførelse.

Et drama fyldt med erotiske intriger og voldelige episoder, elementer i et spil, som langsomt, men sikkert er med til at sløre grænsen mellem en virkelighed, Nicholas er i færd med at forlade, og en fiktion, hvis mester er verdensmanden Conchis,

Bogen om Nicholas Urfe er spændende som en kriminalroman. Fuld af stemning og psykologiske over- og undertoner. Man har en tydelig fornemmelse af, at forfatteren også leger med sin læser.

Han spiller på vores vaneforestillinger og forventninger.

Vi får tilsyneladende en lykkelig slutning, men samtidig tilbyder han os også en anden slutning ved siden af.


flexblock