have: Skal der ramsløg på bordet i det tidlige forår 2011?

Efterhånden som der bliver længere mellem de solrige dage, bliver det spørgsmål mere og mere aktuelt.

Ramsløg er undertiden lidt forkætret, fordi den lugter skarpt og kan brede sig ganske voldsomt og i forårsmånederne dække skovbunden i kystnære løvskove, hvor den markante lugt af løg kan synes lige kraftig nok for sarte forårsnæser. Men heldigvis er ramsløg ved at blive taget til nåde igen - ikke mindst takket være moderne kokke som Claus Meyer, Thomas Rode Andersen fra Restaurant Kong Hans og René Redzepi fra Noma, der genopliver og revitaliserer brugen af gamle nordiske råvarer.

Ramsløg har vi kendt til i Danmark siden stenalderen. Løgplanten har et langt, smalt løg og blanke grønne blade. Ramsløg udmærker sig ved at stort set hele løget kan spises: både det underjordiske løg, de grønne blade og de smukke hvide blomsterskærme. I forårsmånederne er det dog de unge, spæde blade, der har den fineste smag og anvendes mest.

Ramsløget har en fin løgsmag.

Den sammenlignes undertiden med hvidløg, men smagen er meget mildere - og man lugter ikke efter at have spist ramsløg!

Bladene begynder at skyde omkring marts-april, hvor der endnu ikke er så meget andet frisk at hente ind fra haven eller naturen.

De spæde blade har den fineste smag og pluk endelig løs: Ramsløg har et meget højt indhold af c-vitaminer – mindst 20 gange så mange som i citroner - og er fyldt med gode antioxidanter. Ramsløg har mange af de samme gode egenskaber som hvidløget: det siges at virke antibiotisk og medvirke til at styrke immunforsvaret og sætte gang i stofskiftet.

I maj blomstrer ramsløgene med de smukkeste hvide blomsterskærme. Også blomsterskærmene er spiselige og ser rigtig skønne ud i en salat eller som spiselig pynt på diverse retter.

Efter blomstringen dannes der frø, og derefter skvatter planten sammen og er hen på sommeren stort set forsvundet fra jordens overflade. Tilbage er kun de underjordiske løg, som vil spire igen det efterfølgende forår.

Har man nok løgplanter, kan man, efter at det er slut med de friske blade, grave de aflange løg op og benytte dem i madlavningen.

Ramsløg breder sig både med frø og ved sideløg. Den kan med årene blive lidt voldsom i sin udbredelse, så sørg for at holde den i ave. Eventuelt kan man dyrke sine ramsløg i en stor balje eller et højbed, hvor dens mulighed for at brede sig begrænses.

De aflange løg sættes i rækker eller grupper med 10-15 centimeters mellemrum.