Kerte/egerup: Vivian Hvenegaards fars familie var alle mørke med næsten sort hår, ligesom søsteren. Ikke underligt, når ens oldemor, Frederikke, var halvt sigøjner.

Ja, det var, hvad hun som barn fik at vide.

Og når hun spurgte ind til Frederikkes mor, fik hun at vide, at hun vistnok kom fra en fin familie,var dens eneste datter, og så skulle hun have boet på Torvet i et af de palæagtige huse.

Familien slog hånden af hende, da hun faldt for en sigøjner, og hun blev så lugekone og var ret fattig.

Det sidste var bestemt ikke løgn, for Ane, som hun hed, døde den 9. juli 1906 59 år gammel som fattiglem.

Hun voksede op på fattighuset i Egerup, da forældrene havde svært ved at skaffe føde og klæder til deres seks børn.

Ane fik i øvrigt 13 børn, og var af og til i klammeri med loven, hun fik i 1884 en advarsel for betleri og måtte fem år senere i fængsel for bedrageri.

Flere af hendes børn gik det ilde, som sønnen Jens Willum, der 12 år gammel døde ved hængning, mens han tjente hos gårdmand Bang i Voldbro.

Alt det og meget mere kan man læse om i Vivian Hvenegaards nye bog: Fruentimmerne fra Pallehuset med undertitlen ”På færd med Fattiglemmer fra Egerup Fattighus i 1800-tallet”.

I begyndelsen var det slet ikke meningen, at det skulle blive til en bog.

Vivian Hvenegaard bad i 1995 sin far om at skrive sine erindringer.

Tanken var at lave lidt slægtshistorie, som børn og børnebørn kunne få glæde af.

Fire års arbejde

Men det greb om sig.

Og for at kunne forstå sin slægts historie, skal den sættes ind i en historisk sammenhæng, mener Vivian Hvenegaard, som har begået en bog, der fortæller socialhistorien, som den blev levet af fattigfolk i 1800-tallet.

- Jeg begyndte for alvor på bogen for fire år siden, fortæller Vivian, som siden da har tygget sig igennem kirkebøger, retsudskrifter og intet mindre end 900 sider fra fattigprotokollen fra Egerup Fattighus.

I begyndelsen var det ikke nemt.

- Retsprotokollerne er skrevet med gotisk skrift, så det måtte jeg lære. Jeg fik dog en del hjælp fra en mand i Jylland, der bare var skrap til at læse gotisk skrift, men så skulle han til USA i en måned, og ja, så måtte jeg jo lære det, siger Vivian Hvenegaard, der også har læst et utal af historiske fremstillinger om 1800-tallets historie.

Vivian Hvenegaard stammer fra Ullerslev og boede i mange år i Nyborg, men for syv år siden slog hun og manden Jens sig ned i Kerte.

Skylleskåle og sølvtøj

Standsforskelle har hun selv oplevet, som da hun i midten af 1970 mødte sin Jens, der stammer fra en fin familie, bl.a. mange Plum’er.

- Hos Jens var der skylleskåle og man spiste med sølvtøj, husker Vivian, som kom fra mere beskedne kår.

Forskellene var dog for intet at regne mod den hendes olde, tipolde- og tiptipoldeforældre oplevede.

- Det var ikke svært at falde igennem dengang, men formodentligt meget svært at stige til vejrs, hvis man var fattig, mener Vivian Hvenegaard.

For de fattige mistede stort set alle deres rettigheder og kunne for eksempel ikke bare gifte sig, det skulle man have lov til og tidligere modtagen fattighjælp skulle betales tilbage.