lokalavisen assens

Pølsevogn på vej
i Glamsbjerg

Glamsbjerg: Det bliver ikke kun mælk, vaskepulver og gulerødder, man kan lade sig friste af, når den nye Rema 1000 åbner på Søndergade i Glamsbjerg i starten af det nye år.

For i forbindelse med discountbutikken vil der nemlig blive åbnet en pølsevogn.

- Ja, det er en pølsevogn, og det ser ud til, at vi får lov til at stille den op af Assens kommune. Plangrundlaget er i orden, så der er ikke noget til hinder, og man ser pølsevogne i forbindelse med supermarkeder flere steder.

- Men vi har ikke fået byggetilladelsen endnu, siger Anders C Hansen, der er fra udviklingsfirmaet Complecta, der bygger den nye Rema 1000.

Hvem der skal lange pølser og brød over disken, er stadig en hemmelighed.

- Jeg kan ikke sætte navn på endnu. Det vil jeg ikke, før vi har skrevet under på aftalerne. Men jeg kan sige, at der er tale om nogle, der er vant til at sælge pølser, siger Anders C Hansen, der regner med, at det hele falder på plads i løbet af den næste måned.

Han fortæller samtidigt, at der bliver tale om en flytbar vogn - en pavillon - hvor man komme inden døre i læ for vejr og vind og nyde en pølse med brød. Men siddepladser bliver der ingen af i pavillonen, der inklusiv personalefaciliteter vil fylde omkring 40 kvadratmeter.I mens fortsætter arbejdet med at bygge Rema 1000.

- Det skrider godt fremad, og vi ligger asfalt på i næste uge. Vi regner med at have bygningen lukket af til vinter, så det går helt efter planen. Det går rigtig godt, siger Anders C Hansen.

Rema 1000 bygges på den matrikel, hvor Autocentralen tidligere havde hjemme. Dermed bliver discountvarebutikken nabo til Fakta og genbo til ABC Lavpris på den anden side af vejen.

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30