550 hørtepåsunde råd
550 hørte
på
sunde råd
Christian Gitz havde gav masser af gode råd om en sundere livsstil.
Foto: Nils Svalebøg
Under overskriften ”luk munden og let røven” serverede Christian Gitz en række gode råd om sundhed, der først og fremmest gik på, at vi skal spise mindre.
- Vi er tossede med mad. Jo mere, jo bedre, og er det gratis, er det endnu bedre, lød en af aftenens påstande om danskernes madvaner.
Hellere sunde vaner
Og en stribe myter blev skudt i sænk som at chili øger forbrændingen - jo, men der skal syv chilier om dagen til for at øge forbrændingen 1,5 procent. At rødvin skulle være sundere end øl - også god nok, der er gode antioxidanter i, men man skal drikke 14 glas om dagen for at få nok, og så skader alkoholen altså.Fanatisme og slankekure er ikke noget for torsdagens foredragsholder, der heller rådgiver om små ændringer i de daglige vaner som at putte groft mel i pizzaen, spise nødder og frosne druer i stedet for halve litre af is, fyld halvdelen af tallerkenen med grøntsager, spise langsommere og at røre sig på en måde, som man synes er sjov.
Få målt fedtprocenten
I aften, tirsdag, er der endnu en chance for at få målt sin fedtprocent og bodyage. Denne gange i Aarup Fritidscenter.Motiverer det til at få gjort noget ved sundheden, kan man oprette en profil på www.assensarena.dk, hvor man kan registrere sin fysiske aktivitet, dag for dag. Man kan også se, hvad haller og foreninger i kommunen tilbyder af aktiviteter i projektperioden.
Målet er, at 4000 Assens-borgere skal gøre det, i de tre måneder projekt ”Assens Kommune i bevægelse” kører, og der er endnu lang vej, før det er nået.
”En kommune i bevægelse” slutter med et stort løb lørdag 14. april.
