lokalavisen assens

Hjælp til at leve
med din sygdom

Hvad sker der med mit hjerte. Og hvorfor?

Hvordan virker min medicin?

Kan jeg gøre noget for at modvirke tilbagefald?

Det er nogle af de spørgsmål, hjertepatienter og deres pårørende kan få svar på, når Assens Kommune åbner en hjerte-skole med to timer om ugen i otte uger.

Det foregår på Aktivcentret i Glamsbjerg, og første gang er tirsdag den 28. februar.

Der vil være plads til cirka 14 hjertepatienter og pårørende på holdet, og erfaringen fra sidste års patientskoler viser, at der hurtigt kan blive overtegnet.

Undervejs vil deltagerne blive undervist af en sygeplejerske, ergoterapeut og fysioterapeut.

Der vil blive serveret hjertevenlige opskrifter og budt på smagsprøver på motion, som hjertepatienter kan tåle.

For de kan nemlig tåle meget mere, end de selv og deres pårørende tror.

Det er første gang, kommunen holder hjerte-skole.

Men sidste år blev der med stor succes holdt KOL-skole for lungepatienter og diabetes-skole, og de to skoler gentages i denne vinter.

1. februar tages der hul på en ny KOL-skole på Holmely i Aarup og 28. februar åbner en diabetes-skole på Sundhedsklinikken på Odensevej i Assens.

Tilmelding til de tre skoler kan ske på patientskoler@assens.dk

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30