Bryggerietfylder32.000dåser i timen
Bryggeriet
fylder
32.000
dåser i timen
På Bryggeriet Vestfyens nye tappekolonne produceres der 11 forskellige øl- og sodavandsmærker på dåse
Assens: 32.000 dåser i timen.Der er fuld tryk på maskinerne i den nye tappekolonne hos Bryggeriet Vestfyen i Assens.
Bryggeriet investerede sidste år et tocifret millionbeløb i en ny dåsekolonne fra Finland.
Det skete, fordi bryggeriet ønskede at stå endnu stærkere på fremtidens marked for øl og sodavand.
Kolonnen blev taget i brug i slutningen af oktober, og efter tre måneder med dåseproduktion, kan bryggeriets salgsleder Martin Fisker konstatere, at implementeringen af kolonnen er foregået helt gnidningsfrit.
- Vi har leveret dåser til grænsehandlen siden 1. januar, og selv om det jo ikke er de mest travle handelsuger i øjeblikket, så er vi kommet godt fra start i butikkerne syd for grænsen, fortæller Martin Fisker.
Bryggeriet Vestfyen tapper fem forskellige ølmærker på dåse - blandt andet den populære specialøl Ale No. 16.
Sodavandssortimentet består af to Jolly Cola-varianter samt seks sodavandsvarianter, der produceres til Coop.
Dåserne pakkes i 6-, 18- og 24 styks kartoner i 33 centiliters dåser. Vestfyens Pilsner produceres som det eneste mærke også i 50 centiliters dåser.
Automatiseret
Produktionen af dåser er næsten fuldt automatiseret, og det betyder, at der kun er brug for tre medarbejdere i Tap 4, som tappehallen kaldes.Blandt dem er Mai-Britt Astrup, der har haft sin faste gang på bryggeriet i tre år.
Det er fredag formiddag, så Mai-Britt Astrup er i gang med at klippe grønne bånd af en palle dåser, der skal indgå i produktionen af Orange-sodavand, som sælges hos Coop.
- Der er 8580 dåser på en palle, og dem kan vi køre igennem på under et kvarter, fortæller Mai-Britt Astrup, der er glad for sit job på det lokale bryggeri.
- Her er rart at være. Der hersker en rigtig god omgangstone blandt medarbejderne, og det gælder alle lige fra top til tå, siger hun.
