kundeservice
14. februar 2006 04:00 -

Send artiklen Haarby El solgt til Martin Hansen til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:
Haarby El solgt til Martin Hansen
Haarby El ApS, Trunderupvej i Haarby, er solgt til mh Martin hansen A/S, Nr. Broby. Fra venstre adm. direktør Per Krogh Terkelsen, Brian Lunde Hansen, Svend Kristensen, Christian Poulsen og Allan Gustavsen få timer efter, at overtagelsen var faldet på plads. (
Foto: ULLA NIELSEN)

Haarby El solgt til Martin Hansen

Martin Hansen A/S, Nr. Broby, har overtaget alle aktiviteter
Haarby/Nr. Broby: I fredags faldt de sidste brikker på plads i forbindelse med salg af den 80 år gamle el-installationsforretning, Haarby El ApS, Trunderupvej, og køberen er mh Martin Hansen A/S, Nr. Broby.


Alle aktiviteter i Haarby El fortsætter uændret, ligesom samtlige medarbejdere i Haarby El ApS fortsætter deres ansættelsesforhold.

- Det er vores ønske, at virksomheden fortsat skal være en aktiv og lokal installatør. Alle projekt- og serviceopgaver vil således fortsætte uændret til den faste kundekreds, der er fordelt omtrent ligeligt mellem private og virksomheder, oplyser direktør Per Krogh Terkelsen.

Navnet Haarby El ApS fastholdes. Det samme gør alle kendte telefonnumre, mobilnumre, faxnumre og e-mail-adresser. Eneste ændring vil være, at administrationen samles i Nr. Broby, og at det vil fremgå af virksomhedens brevpapir m.m., at der nu er et tilhørsforhold til mh Martin Hansen A/S.

- Vi har forhandlet om købet i nogle få uger, og overtagelsen sker som et led i den strategiske udvikling i mh Martin Hansen A/S. Med overtagelsen af Haarby El står mh Martin Hansen stærkere i det lokale opland, og begge el-afdelinger tilføres nye kompetencer og muligheder til både privat- og erhvervskunder, forklarer Per Krogh Terkelsen.

- Der er tale om en god, solid virksomhed med ca. 25 dygtige medarbejdere og en kundekreds, der passer til vore vækstønsker, fortsætter Per Krogh Terkelsen.

To af de tidligere ejere af Haarby El ApS, Svend E. Kristensen og Christian Poulsen, indgår i mh Martin Hansen A/S' organisation og vil fortsat have tilknytning til Haarby El med dagligt medansvar for serviceafdelingen og færdiggørelse af de større igangværende projekter. Administrationen vil i løbet af to måneder være indkørt under mh Martin Hansen A/S' rutiner og arbjedsgange og vil blive udført fra hovedafdelingen i Nr. Broby.

Aktiviteterne i Haarby El vil med overtagelsen driftsmæssigt indgå i mh Martin Hansen A/S som en afdeling, hvor Per Krogh Terkelsen som administrerende direktør har det overordnede ansvar for gennemførslen af overtagelsen og det fortsatte ledelsesmæssige ansvar for mh Martin Hansen A/S, der ejes af fætrene Allan Gustavsen og Brian Lunde Hansen.


flexblock