Send artiklen FDF'ere på Harry Potter-sommerlejr til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
FDF'ere på Harry Potter-sommerlejr
Baagø var ramme for 60 FDF'ere fra Rørup og Tommerup St.
RØRUP OG TOMMERUP ST.: 60 FDFere fra Tommerup St. og Rørup var i den første uge i juli på Harry Potter Sommerlejr på Bågø. Og det blev en uge i sol og regn i eventyrets verden med trolde og hekse, helte og skurke.
Lejren startede, som en rigtig Harry Potter lejr skal, fra spor 9 ¾ hvor Hogwartsekspressen stod klar. Den bestod af 11 vogne med pedaler som eneste fremdrift.
Lejren startede, som en rigtig Harry Potter lejr skal, fra spor 9 ¾ hvor Hogwartsekspressen stod klar. Den bestod af 11 vogne med pedaler som eneste fremdrift.
Annonce
- Efter en hyggelig skinnecykel tur fra Tommerup St. til Assens skulle de kommende elever på Hogwarts skole for magi og trolddomskunster sejle med færge til Bågø, fortæller kredsleder Jesper Skov fra FDF i Tommerup St.
Vel ankommet til lejren blev børnene inddelt i kollegier ved hjælp af fordelingshatten.
På Hogwarts er der fire kollegier, Griffindor, Hufflepuff, Rawenclaw og Slytherin.
I løbet af ugen fik FDF'erne lært at lave eliksirer og en masse trylleformularer, som ikke må bruges uden for Hogwarts, og sidst men ikke mindst fik de masser af tid til at lege med alle deres venner i FDF.
- Det vigtigste for os som ledere i FDF er, at skabe rammerne for leg og fantasi, og det har vi mulighed for på en sommerlejr. Alle børn burde opleve at komme på en uges lejr væk fra dagligdagens travlhed og jag. Man skal have været en uge på lejr for at forstå, hvad jeg mener, siger Jesper Skov fra FDF i Tommerup St.
Om en uges tid begynder FDF aktiviteterne for de største FDF'ere.
Ni FDFere fra Rørup og Tommerup St. drager på alpetur til byen Igls, i nærheden af Innsbruck.
- Vi skal bo og vandre sammen med ca. 250 andre FDFere fra Fyn og Trekantsområdet. Det bliver en stor oplevelse, er Jesper Skov overbevist om.
FDF i Tommerup St. starter sine normale aktiviteter d. 14. august.


