Nyt lægehustaget i brug
Nyt lægehus
taget i brug
Den 1. oktober rykkede Hanne Uggerhøj og Klaus Rosling med staben af sygeplejersker og sekretærer ind i et nyopført lægehus.
- Bemærk at vi arbejder i tværfaglige teams i klinikken, som betyder at patienter med kroniske sygdomme som diabetes, astma, KOL, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, hjertesygdom, overvægt, urininkontinens, kroniske smerter, hudsygdomme, kroniske bensår, osteoporose m.fl. vil have en fast sygeplejerske tilknyttet som vil forestå nogle af kontrollerne, skriver Aaruplægerne på deres hjemmeside, som der er adgang til via www.min-laege.dk
Alle behandlings/kontrolforløb er dog planlagt af og foregår i samråd med patientens sædvanlige læge.
Det nye lægehus er også forsynet med et laboratorium, hvor der udføres blodprøver hver formiddag mellem kl. 8.00-11.30 efter forudbestilt tid.
- I laboratoriet kan vi tage de fleste blod- og urinprøver. Flere af dem analyserer vi selv. Der foretages mikroskopi af alle urinprøver, skriver Aaruplægerne på deres hjemmeside.
Aaruplægerne markerer deres nye lægehus med en reception for patienter, kolleger og samarbejdspartnere fredag d. 26. oktober fra kl. 14.
