Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
MODEDIKTATOR I BINDINGSVÆRK Jim Lyngvild stresser af i en nedlagt gård i Kirke Søby ved Assens

MODEDIKTATOR I BINDINGSVÆRK
Jim Lyngvild stresser af
i en nedlagt gård i Kirke
Søby ved Assens

Annonce:

Håndværkergården. Tømrer, maler, anlægsgartner!

Håndværkergården. Tømrer, maler, anlægsgartner!

Modedreng, modediktator, designer og Robinson-deltager. Jim Lyngvild spænder vidt. For tre år siden købte han en ældre gård midt i Kirke Søby, hvor han hurtigt er blevet en del af det lille landsbysamfund. (
Foto: Hans Østergaard)

Artiklen er hentet i arkivet

KIRKE SØBY: - Det er ikke smart at bo på Fyn, men det er hyggeligt. Og hygge er ikke det første ord man forbinder med Jim Lyngvild, når han hudfletter de kendtes påklædning i Ekstra Bladet.

Billedet ændrer sig imidlertid, når man besøger ham på gården i Kirke Søby.

Køkkenet oser af Matador med muselmalet i tallerkenrækken og blå emaljeret køkkentøj på væggen.

- Jeg har lige bagt, siger Jim Lyngvild, og hiver en plade velduftende brunsvirer ud af ovnen.

Designer, stylist, Robinson-deltager, skrædder, modeskribent, forfatter, tv-vært.

Listen over Jim Lyngvilds meritter er lang. Han er en mand, man forbinder med det hippe og hurtige - og der er ikke helt forkert.

- Jeg skal til 25 modeshows i de nærmeste dage, fortæller han.

Og mode er den aksel, hans liv drejer rundt om.

Lige så meget nede på jorden han er, lige så højt kan han komme op, når det gælder mode.

- Hvis jeg ikke er placeret på første række til et modeshow, så bliver jeg rasende. Det er nok det eneste punkt, hvor jeg er lidt snobbet, indrømmer Jim Lyngvild.

Nærmest en ruin

At han og hans samlever endte i det vestfynske skyldes tilfældigheder eller skæbnen, som han selv formulerer det.

Egentlig var parret på jagt efter et hus ved Silkeborg, da Jims partner faldt over huset i Kirke Søby.

- Det var en nærmest en ruin, da vi så det første gang. Alt var groet til - det var nærmest lidt Tornerose over det, fortæller Jim Lyngvild, der faldt pladask for den gamle bindingsværksgård midt i Kirke Søby.

Parret gik i gang, og de har selv renoveret en store dele af huset på nuværende tidspunkt.

- Vi har ikke rejst særligt meget de sidste tre år. Vi har i stedet brugt tiden på at renovere huset, oplyser Jim Lyngvild med en vis stolthed i stemmen.

I begyndelsen var der en del interesse i lokalsamfundet for, hvem der havde købt gården.

- Der var en af naboerne der ringede og spurgte, om vi var to mænd, der skulle bo i huset, siger en smilende Jim Lyngvild, der bekræftede, at det var det skam.

Da parret blev gift på gårdspladsen, vakte det også en del interesse.

Men nu er de blevet en del af det lille landsbysamfund.

- Naboparret er blevet vores bedste venner. Vi elsker simpelthen at være sammen med dem, fortæller Jim Lyngvild.

For ham betyder det meget, at kunne vende hjem til Vestfyn efter en hektisk dag i eksempelvis København.

- Jeg er venner med de kendte, og kunne gå til fest og drikke champagne hele tiden, men det har jeg ikke lyst til. Jeg kunne ikke forestille mig at bo i København. Det er skønt at komme hjem og trække stikket ud og have lov til at gå rundt og være grim, siger han med et smil.

Og modediktatoren har det lidt dobbelt med at være kendt.

På den ene side er det jo en del af hans arbejder, men han har ikke lyst til at bruge kendiseffekten uhæmmet.

- Hvis man bliver spurgt om at være med i et eller andet, så skal man spørge sig selv, hvorfor de spørger mig? Hvis det kun er fordi man er kendt, så siger jeg nej, fortæller Jim Lyngvild.

Fortrød Robinson

Det eneste han har fortrudt er, at han sagde ja til at medvirke i Robinson Ekspeditionen.

- Mange siger, at jeg kun er kommet frem på grund af Robinson, men det mener jeg ikke, siger han.

Det han har det bedst med er programmet: "Skøn som du er".

Og som navnet antyder, går programmet ud på at få kvinder til at indse, at de er dejlige, præcis som naturen har skabt dem.

Efter at have været i hænderne på Jim Lyngvild, ender kvinderne med at lade sig fotografere nøgne.

- I det program flyttede jeg virkelig noget for nogle mennesker. Det er både en stor glæde, men det styrker selvfølgelig også mit ego, forklarer han.

Og når det kommer til omgang med andre påpeger han, at man altid skal huske at give komplimenter:

- Det er gratis at gøre det, og det varmer og glæder.

Men Jim Lyngvild har ikke kun varme tilovers for de vestfynske kvinder. Efter tre år i området er dommen:

Mange af dem kunne godt lige tænke lidt over, hvordan de ser ud, inden de går ud af døren.

-Jeg bliver ked at det, når jeg ser en smuk byggesten, der bliver misbrugt, forklarer han, mens han klapper hundene. Læs hele Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis på mitfyn.dk Prøv Fyens Stiftstidende eller Fyns Amts Avis GRATIS i 21 dage
kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70
Nyhedsbrev