Log ind

Fuglekongens søn fortæller

  • Fuglekongens søn fortæller
    1 / 5
    Aksel Augustinussen, som han så ud ved fugleskyningen i Tommerup St. midt i 1930'erne.
  • Fuglekongens søn fortæller
    2 / 5
    Poul Augustinussen med en plakette faren vandt i 1934.
  • Fuglekongens søn fortæller
    3 / 5
    Et lille udpluk af de gevinster Aksel Augustinussen vandt i kraft af sin dygtighed med riflen.
  • Fuglekongens søn fortæller
  • Fuglekongens søn fortæller

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Aksel Augustinussen var en dygtig skytte. I det daglige arbejdede han som banearbejder
Annonce
Tommerup st.: Aksel Augustinusen 1.7.34 står der på en lille plakette. En præmie som "Aksel Jyde", som han kaldtes i Tommerup St., havde vundet i en skydekonkurrence. Han var nemlig skrap til skydning, fortæller sønnen Poul Augustinussen, der som vanligt på Fyn fik et kælenavn, nemlig "Stinus".

"Aksel Jyde" var også med til fugleskydningen i Tommerup, som det fremgår af det store gruppebillede.

Mange gange skød han for andre, for det kunne nemlig være dyrt at vinde.

- Når man havde vundet i fugleskydning, skulle man beværte selskabet, og det kostede penge, fortæller Poul Augustinussen.

Faren, der blev født i 1892 i Vejle, flyttede som voksen til Tommerup St., hvor han fik job som banearbejder. De sidste år i sit arbejdsliv var han dog ledvogter i Skalbjerg. Han døde i 1973 og efterlod ni voksne børn og ægtefællen Augusta, der trods et hårdt arbejdsliv, oplevede at runde de 90 år.

Efter morens død delte børnene, hvad der var tilbage af præmier.

- Pengene var små, så det skete, at mine forældre brugte præmier som gaver. Min far deltog også i skiveskydning. Han var meget rolig, det var derfor han var så god, fortæller Poul Augustinussen.

Aksel jyde kunne også spille skak og kort, en yndet beskæftigelse for banearbejdere i regnvejrspauser, og ved selskaber, hvor mændene efter middagen satte sig ind i en stue for at ryge og snuppe et blad i Holmblads salmebog.

- Min far røg på en langpibe, som gik ned til gulvet. Det må have været hårdt for min mor, som ikke røg, mener Poul Augustinussen, der i dag bor i Fangel og midt i oktober runder de 67 år.

Faren gik også op i fodbold. Han passede ishuset ved fodboldbanen, der dengang som lå ud til Tallerupvej modsat hvor Tommeruphallerne i dag holder til.

Fodbold var en stor ting i stationsbyen i modsætning til Tommerup, så Poul Augustinussen sparkede til læderkuglen, der dengang skulle snøres og fedtes ind.

Også dengang trådte motoriserede forældre til, når drengene skulle møde udendørs hold. Der var bare ikke så mange, der havde bil.

- Vi kørte med "Bil-Christiansen" og med Poul "Kostald", der også havde lillebil, en Chevrolet, og også kaldtes for "Poul Vognmand". Når vi vandt, gav min far os ispinde, husker Poul Augustinussen, der fortsat er aktiv på fodboldfronten, nemlig som formand for fodboldklubben

tilknyttet Dalum Papirfabrik, hvor Poul Augustinussen i et langt liv tjente sin hyre.

Moren Augusta Augustinussen kørte med regninger for tre læger og Verninge Apotek.

- Den ene læge var Doktor Kipp. Han var to meter høj, havde guldtænder og flere elskerinder, smiler Poul Augustinussen.

Forældrene, men måske nok mest moren, var også værter for forsamlingshuset i stationsbyen.

- Et knokkel med at flytte stole op og ned fra kælderen afhængig af, hvad der foregik, fortæller Poul Augustinussen.

Forsamlingshuset blev brugt til biograf, brugsfester, andespil, baller og udstillinger.

- Ja, der var gang i den, gud fri mig vel, lyder det fra Poul Augustinussen.

Det var der også i Tommerup, om end knap så meget. For her stod missionen stærkt.

- Der blev også holdt baller i Knarreborg. Men det var et afholdsforsamlingshus, så der måtte man liste en lille snaps ned i citronvanden, husker Poul Augustinussen.

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere