Jan Anker Ankersen var en mentor for byens unge mennesker, og han tog sig rigtig godt af dem. Han støttede dem, så de kom over på den rigtige side igen, og han slap dem ikke, før de selv var klar til at stå på egne ben.
Jan Anker støttede mig i min tid som ballademager, og støttede mig da jeg tog til søs for at komme lidt væk og blive en anden person.
Han støttede mig i mine projekter, og jeg kunne altid spørge ham til råds - eller, som det skete nogen gange - så spurgte ham også mig til råds. Jan Anker og jeg havde et tæt bånd og havde et kanon samarbejde omkring unge mennesker.
Vi havde også en del sparring sammen, og vi kunne sagtens tale i telefon sammen i lang tid. Han sagde altid lige pludselig: "Det er godt Hans, vi ses", Så lagde han på, og så vidste man aldrig, hvornår det skete.
Jan Anker vil blive savnet af familie, kollegaer og venner og mange af byens folk.
For alle kendte Jan Anker Ankersen.