ugeavisen.png
ugeavisen.png
  • Søg
  • Menu
E-aviser og tillæg
E-aviser og tillæg

Etik og rettelser
Etik og rettelser

Du er her: Forside  -  Lokalavisen Assens  -  Aya spiller kongedatterens datter i musical på Odense Teater

Søg
Du er her: Forside  -  Lokalavisen Assens  -  Portræt: Han har haft Assens under huden i 80 år
Søg
Karsten Plum fylder 80 år torsdag den 15. november. Foto: Søren Plovgaard
Karsten Plum fylder 80 år torsdag den 15. november. Foto: Søren Plovgaard
For Ugeavisen.dk

Portræt: Han har haft Assens under huden i 80 år
DEL Af Søren Plovgaard , sp@fyens.dk
13. november 2018 kl. 15:21

Direktør Karsten Plum har boet hele sit liv i Assens bortset fra en afstikker til England og Skotland, da han var ung.

Når direktør Karsten Kristian Bretteville Plum torsdag den 15. november fylder 80 år, kan han se tilbage på et langt arbejdsliv, der har haft rod i den gamle Plums Købmandsgård midt i købstaden Assens.

Som ung mand blev han sendt over Nordsøen for at tildrage sig kundskaber og erfaring, så han kunne stå godt rustet til fremtiden. Det var i 1962.

- Jeg kom til firmaet Stewarts & Lloyds i Corby i England for at se, hvordan man lavede stålrør. Senere var jeg hos virksomheden Glenfield & Kennedy Limited i Kilmarnock i Skotland, hvor min kone Bente fik arbejde hos Ayrshire County Counsil, fortæller Karsten Plum, der fik sin uddannelse i faget i en jysk jernhandel.

Tre år tidligere havde Karsten Plum mødt sin kone Bente på en togrejse fra Odense til Rom.

Det havde hele tiden ligget i kortene og i faren Arne Plums ånd, at Karsten Plum og hans storebror Ole skulle videreføre Plums Handels-Aktieselskab, der dengang bestod af en trælasthandel med savværk, en byggematerialehandel med mørtelværk, en jernforretning med stål, vvs og værktøj samt en voksende kemisk-teknisk forretning.

Karsten Plum har været med hele vejen. Lige fra dengang håndrensemidlet Swarfega blev produceret i den gamle hestestald over for den fredede tømmerlade, og alle råvarerne måtte bæres op på bygningens første sal, og til udflytningen af virksomheden fra bymidten til den nuværende adresse på Frederik Plums Vej i Assens' nordlige udkant i 2003.

- I hele min erhvervsaktive tilværelse som leder har det været mit mål at skabe arbejdspladser, som medarbejdere gerne mødte op til hver dag, fordi de godt kunne lide at gå på arbejde, siger Karsten Plum.

Han er stadig professionelt aktiv som aktionær og bestyrelsesmedlem i Raunsborg - kosmetikfirmaet, som Jim Lyngvild står bag.

- Vi har lige åbnet en forretning i Københavns Lufthavn, hvor tusinder af mennesker passerer forbi hver dag. Asiaterne er vilde med alt nordisk i øjeblikket, siger Karsten Plum.

Han har altid søgt indflydelse, og Karsten Plum har været hele turen igennem: Junior Chambers, Rotary, Strandmølleskolens bestyrelse, Assens Erhvervsråd, repræsentantskabet for Vestfyns Bank, bedriftssundhedstjenesten og Brancheforeningen for Personligt Arbejdsbeskyttelse. Plus meget mere.

Karsten Plum er også et menneske, der har klare holdninger til mangt og meget, og fra den store lejlighed i Kindhestegade følger han også med i livets gang på de internationale scener:

- Jeg er foruroliget over det amerikanske samfund. Jeg forstår simpelthen ikke, at amerikanerne tillader at have et samfund, der styres af en egoist og en nepotist, siger Karsten Plum.

Han er vokset op med den grundholdning, at man skal tage pænt imod de gæster, der rejser ind i landet. Hans far og mor tog sig selv at den berømte østrigske van Trapp-familie, da familien i 1939 flygtede fra Hitler og i nogle uger slog sig ned i Assens. Både han og Bente er i dag aktive i Røde Kors' afdeling i Assens.

I april 2013 kom ægteparret Bente og Karsten Plum helt tæt på ånden fra Trapp-familien.

Parret bookede et ophold på hotellet Trapp Family Lodge i den lille Stowe i staten Vermont i USA, som Trapp-familiens yngste medlem, Johannes, drev indtil for nylig. Johannes von Trapp blev født et par måneder senere end Karsten Plum, og de blev i sin tid tilset af den samme sundhedsplejerske.

Om sin fødeby Assens siger Karsten Plum:

- Assens har det hverken værre eller bedre end andre byer af samme størrelse. Men jeg synes, byen mangler en person med en stærk drivkraft. Kulturchef Lasse Tajmer gør det fint inden for sit område i Tobaksgaarden.

Men vi kunne godt bruge en person som den tidligere lokalavisdirektør Mogens Lykke Olsen, dengang han var helt på toppen. En mand, der går all in for Assens. Der er også stadigvæk alt for meget sognerådspolitik rundt omkring. Hvad den ene by skal have, skal den anden helst også, mener Karsten Plum.

Han har altid været bevidst om sit ophav og sin fortid. I Assens emmer Plum-navnet stadig af forne tiders bedrifter, og Karsten Plum stiller sig gerne til rådighed, når der melder sig en busfuld turister, der vil se og høre mere om Plums Købmandsgård.

For to år siden blev Karsten Plum restauratør, da han overtog driften af caféen i den gulkalkede købmandsgårds tidligere skænkestue, hvor tørstige borgere og bønder gennem hundreder af år har vederkvæget sig i en stille pause fra dagens dont.

Karsten Plum vil på sin fødselsdag torsdag den 15. november være til stede fra klokken 12 i skænkestuen, hvor vært Bente Kær har forberedt lidt mad.

Karsten Plum har kun et fødselsdagsønske:

- Jeg vil ikke modtage gaver på min fødselsdag. Hvis nogen ønsker at give noget, er de velkomne til at donere et beløb til organisationen Læger Uden Grænser, siger 80-års fødselaren.

Ugens mest læste

Deltag her
Det rykker for kendt malerfirma i Assens
Deltag her
Husker du Hans Ole?: Tidligere Assens-borgmester fylder 70 år
Deltag her
Evas Køkken: Verdens bedste og nemmeste fastelavnsboller
Deltag her
Annette fra Optik Rahr: - Søde kolleger og chefer har altid betydet meget for mig
Deltag her
Flystyrt kostede ni amerikanere livet: Nu mindes de 75 år efter
Deltag her
I Haarby er der altid noget på spil
Deltag her
Jens Madsen fra Assens - han har kassen ...
Deltag her
Assens Harmoniorkester får donation fra Sparekassen Sjælland Fonden
Deltag her
Workshop i Assens: Giv slip på din madstress

Seneste nyt

Søndagsfrokost med underholdning på Vissenbjerg Storkro
Evas Køkken: Verdens bedste og nemmeste fastelavnsboller
I Haarby er der altid noget på spil
Det rykker for kendt malerfirma i Assens
Annette fra Optik Rahr: - Søde kolleger og chefer har altid betydet meget for mig
Workshop i Assens: Giv slip på din madstress
Husker du Hans Ole?: Tidligere Assens-borgmester fylder 70 år
Assens Harmoniorkester får donation fra Sparekassen Sjælland Fonden
Flystyrt kostede ni amerikanere livet: Nu mindes de 75 år efter
Jens Madsen fra Assens - han har kassen ...

Seneste nyt

Bente bager mormorkager i stor stil - og hun deler ud af dem
MT Autoservice i Ebberup i nyt kædesamarbejde
Mads Haugaard: De sociale medier er ved at udvikle sig til en svinesti...
Hektor hænger stadig i
Jeanette efter ti år i vinbutikken: - Jeg kender navnene på alle kunderne
Mågen letter fra Thorøhuse
BK Vestfyn er tidligt ude
Anelise fylder 100 år: Jeg var den, der ikke var bange for at åbne munden....
Lynkonkurrence: Sådan vinder du billetter og turpas til Tivoli
Louise har styr på både hår, hud og negle
Musiklejr: Musik er et sprog for livet
Deltag her
Læs mere her
Efter rally-prestart i Assens: I aften er det alvor for Lars og Arne
Deltag her
Læs mere her
Esbjerg Ribe Varde Tønder
Efterlyser hjælpsom sjæl: Jeg vil gerne sige tak
Deltag her
Læs mere her

Jysk Fynske Medier

Alle ugeaviser under ugeavisen.dk er en del af Jysk Fynske Medier. Læs mere om koncernen her:

  • ❯ Læs mere om koncernen
Ugeavisen.dk forside